STC-1000 temperaturstyring – DIY guide

STC-1000

STC-1000

STC-1000 er uundværlig

Så kom den endelig med posten, 1,5 måned undervejs, bestilt over ebay.com fra Kina til 70 kr. inkl. forsendelse. Utroligt hvad man kan finde på den anden side af verden, en STC-1000, som er en temperaturstyrer eller termostat.

Hvad kan den bruges til tænker du måske?

Simpelthen styre gæringstemperaturen af øllet, ved at slå et gæringskab til og fra. Det gør den ved at måle temperaturen igennem den tilsluttede probe, og ved at sidde i mellem strømmen og det der skal reguleres og slår til og fra. Typisk bruger man et køleskab som gæringskab, hvilket jeg også vil gøre. Da STC-1000 både kan kontrollere køling og varmning, kan man samtidig med et køleskabe, også tilslutte en varmeenhed, f.eks. en hårdtørrer som hænges op ind i køleskabet. Det er mest relevant om vinteren hvor det er svært at holde en varmere temperatur, modsat sommeren hvor det er svært at holde en koldere temperatur.
Derudover kan STC-1000 også bruges til at styre mæskningen, hvor man jo også er interesseret i at holde en konstant temperatur over længere tid. Her vil jeg blandt andet prøve at bruge den til min elgryde, som så vil kunne justeres afhængigt af den indstillede temperatur, ved at slå elgryden til og fra. Derudover hvis jeg bruger min 33 liters gryde, forestiller jeg mig at kunne bruge det normale komfur til opvarmning til den ønskede temperatur. Hvorefter gryden flyttes til min transportable kogeplade, som nemmere kan slå til og fra, da kogepladen udelukkende er egnet til at holde en konstant temperatur og ikke opvarme en kold mængde vand.

Fra man pakker den ud, som ovenstående billede, skal der lige laves lidt før man kan bruge dette uundværlige hjælpemiddel. Hvilket jo også er det hyggelige ved dette projekt, da tilfredsstillelsen ved selv at have lavet det, er langt højere. Så hvad skal man bruge for at komme i gang?

  1. STC-1000: Ca. 70 kr.
  2. Boks til montering: 80 kr. (købt i biltema, varernr. 350065)
  3. Ledning 2 meter: 30 kr. (for en rulle på 10 meter)
  4. Hanstik: 17 kr.
  5. 2 x hunstik: 34 kr.
  6. 2 x Kabelsamlemuffe til 4 kabler: 18 kr. (for 10 stk.)

I alt: 249 kr.
Derudover skal man bruge lidt forskelligt værktøj, skruetrækkere, boremaskine og hobbykniv etc.

Man kan godt gøre det endnu billigere, hvis man har nogle ting i forvejen eller hvis man vælger en anden boks, da de godt kan findes billigere. Nogle steder har jeg også set folk bruge en aflagt madkasse. Det svære er dog at mekanikken fylder omtrent 70 cm. i dybden, plus hvad kablerne fylder.
Nogle bruger også stikkontakter, i stedet for ledninger med hunstik, som jeg har brugt. Det er en smagssag, samt et spørgsmål hvor meget man vil ofre på det, da en stikkontakt koster lidt mere. Ledningerne gør det dog lidt mere fleksibelt for hvor boksen kan ligge.

Efter at have indkøbt det, skal det blot monteres og installeres. Når det er gjort ser det sådan her ud:

Samling af ledninger

Samling af tingene

Det kan godt være lidt forvirrende at samle ledningerne, men egentlig er det ikke så svært, når man lige har genneskuet den. De blå ledninger samles i en muffe og de brune i den anden muffe. Den sorte er temperaturproben, som i forvejen var monteret. Her er et billede af hvor man lidt nemmere kan se hvordan det hele skal samles:

Samling af ledning i STC-1000

Samling af ledninger i STC-1000

Så er det bare at teste den, ved at tilslutte til stikkontakten, samt tilslutte noget elektrisk, til ens nye temperaturstyrer. Jeg brugte en lampe, så jeg nemt kunne se om den aktiverede “køleskabet”, på de rigtige tidspunkter 🙂
Som i kan se virkede den perfekt (sengebordslampen lyser). Den boks jeg har brugt har en låge, som giver den lidt ekstra lir, i form af at STC-1000 er beskyttet og aflæselig igennem den gennemsigtige låge, og at man kan åbne lågen for betjening.

IMG_2773-1

STC-1000 testes

IMG_2774

10 Thoughts on “STC-1000 temperaturstyring – DIY guide

  1. Altid sjovt at følge med i dine små projekter 😊

    Lød umiddelbart omstændigt, men du fik hurtigt oversat det til almindelig snak. 😊

  2. Tobias on juni 22, 2017 at 8:43 pm sagde:

    Lige et par spørgsmål: sidder boksen ind- eller udvendigt? Sættes stikket til køleskabet bare i stikkontakten til køling? Jeg tænker køleskabets termostat kommer i konflikt med STC’en.

    • Mads-Emil Larsen on juni 23, 2017 at 6:30 am sagde:

      Hej Tobias
      Først og fremmest, tak for dit indlæg og interesse.

      Boksen sidder i mellem stikkontakten og køleskabet. Jeg har også set andre indbygge STC’en i køleskabet, det er måske lidt mere proff.

      I forhold til termostaten, har det fungeret fint for mig. Men jeg tror du har helt ret, for i starten da jeg prøvede den af, havde jeg også udfordringer med at køleskabets termostat slog fra før STC’en. Det løste jeg ved at skrue køleskabet op på max effekt. Herefter har det virket fint. Alternativt hvis ikke det er nok, kan man jo pille køleskabets termostat fra.

  3. Tobias on juli 1, 2017 at 7:38 am sagde:

    Tak for svaret. Nu har jeg bestilt en i Kina. Så håber jeg at kunne finde ud af at samle en boks.

  4. Lars Bruun on oktober 29, 2018 at 5:48 pm sagde:

    Hej Mads-Emil

    Tak for din beskrivelse af din måde at tage STC-1000 i brug. Bruger du den stadig? Jeg har netop bestilt en og venter på, at den kommer. Jeg vil bruge den til at kombinere opvarmning og nedkøling (en varmekilde i et køleskab).

    Ved du om man kan købe ekstra temperaturfølere, som arbejder sammen med STC-1000?

    Fungerer STC-1000 således at der altid er tændt for den ene eller den anden kilde (varme/kulde)? Jeg vil jo gerne have at varmekilden varmer op til en angiven temperatur og så slukker uden at køleren straks går i gang. Køleren skal først gå i gang, når temperaturen stiger yderligere. Ellers har jeg vel en situation, hvor enten varmekilden eller køleren kører hele tiden.

    • Mads-Emil Larsen on oktober 30, 2018 at 6:46 pm sagde:

      Hej Lars

      Tak for dit spørgsmål og interesse for mit indlæg :).

      Det er faktisk begrænset hvor meget jeg har brugt den. Sidst blev den brugt til styring af en elkogeplade. Men har ikke fået købt mig et køleskab dedikeret til øl. Men det må jeg snart få gjort noget ved. Det var dog et sjovt projekt at samle.

      Mener ikke der kan tilkobles flere følere så skal man ud i andre løsninger til styringen som er mere avancerede.

      Den har en deffineret neutral grænse, hvor den ikke gør noget. Så hvis den er tilpas stor kører de ikke konstant. Har dog ikke brugt den med begge dele samtidig desværre.
      Men du må da meget gerne vende tilbage når du er klogere på hvordan det virker i praksis, så jeg kan lære noget 🙂

      Hilsen
      Mads-Emil

  5. Dennis on november 24, 2018 at 8:05 pm sagde:

    Hej Mads-Emil

    Spændende indlæg – Men hvor pokker kan du finde den monternings kasse ? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation