Monterey – American Steam Beer

image

Tid til en øl efter en lang arbejdsdag!

Det blev en kølig Monterey som valget faldt på.
Den er tidligere købt i Netto til 5,- under deres gulemærker, hvilket er meget billigt.

Thisted Bryghus står bag denne øl som er en “Steam Beer”.

Steam Beer er en undergæret øl, altså en øl hvor gæren ligger sig på bunden, når gæringen er færdig. Undergærede øl laves typisk ved temperaturer på 5-10 grader f.eks. en Pilsner eller Lager. Men en Steam Beer er gæret ved høje temperaturer og man kan derfor sige at øllen er undergæret ved en overgærings temperatur.
Det giver en blanding mellem en Pilsner (undergæret øl) og en Ale (overgæret øl).

Øltypen stammer fra USA i Californien og kendes bedst fra Anchor Steam Beer. Øltypen er især udsprunget fra San Francisco i Californien. Hvilket også forklarer navnet, Monterey, som Thisted Bryghus har givet øllen. Monterey ligger nemlig kort afstand syd for San Francisco.

Øllen er rig på humlesmag og mørk gylden. Lidt i stil som en IPA, dog ikke lige så humlet.
Der er masser af smag i den og overordnet set en rigtig fin øl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation